Vedligeholdelsesmedarbejder til dagholdet til styrkelse af VTI's maskinpark

 

Har du en passion for mekanik og teknik? Elsker du at rode med i forskellige maskiner og finde løsninger på tekniske problemer og udfordringer? Trives du godt i et arbejdsmiljø med maskiner, værktøj og mekaniske systemer? Så er du måske den rette medarbejder, vi leder efter til at styrke vedligeholdelsesteamet på dagholdet i VTI.  

Om VTI Vinderup Træindustri
VTI har siden 1976 produceret limtræ til møbel- og vinduesindustrien. VTI’s limtræ er i høj kvalitet, og vi har et stort fokus på det gode håndværk. Gennem mange års erfaring i træindustrien har VTI en stor viden og kompetencer inden for limtræ og træproduktion. Der er i dag ansat ca. 100 medarbejdere i virksomheden, som har egen produktion og administration i Vinderup.  

VTI ønsker altid at levere limtræsprodukter i høj kvalitet til kunderne. For at løse denne opgave kræver det, at vores maskinpark er optimeret og effektiviseret til den daglige produktion. VTI søger derfor en vedligeholdelsesmedarbejder, der kan blive en del af dagholdets vedligeholdelsesteam på 5 personer.  

VTI tilbyder:

  • Tæt samarbejde med teamlederen for vedligehold og øvrigt personale i vedligeholdelsesafdelingen
  • Mulighed for selv at planlægge hverdagen ud fra en prioritering af opgaverne
  • Tæt dialog/samarbejde med øvrigt personale omkring maskinoptimering
  • Fri omgangstone, i et til tider travlt arbejdsmiljø
  • Løn efter kvalifikationer
  • Mulighed for mad- og frugtordning
  • Attraktiv pensionsordning

VTI forventer:

  • at du har en faglig uddannelse som enten smed, elektriker, automekaniker el. lign.
  • at du er initiativrig, har ordenssans, og at du vil være med til at sikre et ensartet højt niveau på reparation- og vedligeholdelsesdelen
  • at du er kreativ tænkende og god til fejlsøgning.
  • at du har kendskab til svejsning, PLC-styring, hydraulik- og pneumatiksystemer, samt drejebænk/fræser.
  • at du har erfaringer fra lignende job, gerne i industriel produktion.  

Arbejdstiden er en mandag til torsdag fra kl. 6.30 til kl. 14.25 og fredag fra kl. 6.30 til kl. 14.20. Herudover må der forventes arbejde hver tredje lørdag, som til gengæld giver en fridag på en hverdag. Endvidere vil der kunne forekomme vagter på aften- eller natteskiftet, når det faste vedligeholdelsespersonale på disse skift er fraværende.   

Sådan søger du stillingen: 
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder for vedligehold Tommy Nielsen på tlf.: 96 95 03 41.  

 Skriftlig ansøgning bedes sendes pr. mail til tni@vti.dk hurtigst muligt og senest d. 15/6-2022. Der afholdes ansættelsessamtaler løbende og ansættelse vil ske, så snart den rette person er fundet.