Værkfører til daghold søges

Har du evner for og lyst til ledelse af mange medarbejdere? Har du tekniske kundskaber indenfor produktionsudstyr? Kan du se dig selv være med til at øge kompetencerne og produktiviteten i en af Europas førende limtræsfabrikker? Så læs gerne videre.

 

VTI søger en værkfører til for dagholdets 40 medarbejdere. Værkføreren har ansvaret for alle ledelsesmæssige opgaver for holdet, såsom koordinering af arbejdsopgaverne, kompetenceudvikling, ansættelser, afskedigelser og generelt opfølgning og vejledning.

Det er også værkførerens ansvar, at den planlagte produktion gennemføres, og at der sker løbende forbedringer af produktiviteten og heraf også, at kvaliteten i produktet overholder de stillede krav.

Værkføreren har en meget vigtig rolle i at sikre VTI’s konkurrencekraft, i form af en effektiv og smidig produktion, hvor de opstillede mål opnås.

Værkføreren indgår i et velfungerende produktionslederteam med reference til produktionschefen.  

 

Vi forestiller os, at du har erfaring fra et lignende job, og måske har du en uddannelse som værkfører, produktionsteknolog eller anden relevant baggrund. Det er vigtigt, at du har længere erfaring med ledelse og tekniske maskinkundskaber, gerne fra en produktionsvirksomhed.

Du brænder for produktion og optimering og opnår resultater ved at gå i front. Du skal være konsekvent og i stand til at stille krav, så dagholdets stillede mål opnås på en motiverende og positiv måde. Du udtrykker dig direkte, klart og tydeligt.

Din arbejdsstil er struktureret og metodisk, du har et godt overblik, ser muligheder og finder løsninger på problemer.

 

Kan du genkende dig selv i ovenstående, så opfordrer vi dig til at sende en ansøgning til kk@vti.dk hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende, da ansættelse ønskes hurtigst muligt. Sidste ansøgningsfrist er d. 15/10-2018. Yderligere informationer om stillingen gives gerne af Produktionschef Kim Christensen på tlf. 96950332. 

 

Publiceret 18.09.2018